Kursus i vandløbsrestaurering

DTU Aquas forskning hjælper ildsjæle til at skabe bedre forhold i danske vandløb

torsdag 28 maj 15
|
af Jacob Sørensen

Kursus 1: Fra ide til færdigt projekt

Vandløbsrestaurering 

Her lærer deltagerne grundlæggende teori og gennemfører et praktisk projekt med tonsvis af sten og grus. Deltagerne lærer, hvor det giver mening at lave en vandplejeindsats. De lærer også, hvordan man tager kontakt til lodsejerne og kommuner m.v., og hvordan man laver en ansøgning om tilladelse. Kurset giver motivation og inspiration samt et godt netværk af ligesindede fra andre foreninger.

Kursus 2: Det videregående kursus

Vandløbsrestaurering 

Det efterfølgende kursus er mere avanceret og mere teoretisk. Her lærer kursisterne at samarbejde optimalt med kommunerne og andre myndigheder. Også om store projekter, der kan koste millionbeløb. Deltagerne besøger en række store projekter, som giver inspiration. Man lærer noget om fundraising, konflikthåndtering og vandmiljøarbejdet på nationalt plan. Mødet med ildsjæle, som holder oplæg og viser rundt i løbet af kurset, er noget af det, de fleste deltagere fremhæver som et vigtigt element i kurset.

DTU Aquas kursus om vandløbsrestaurering uddanner lystfiskere i de nyeste metoder til fiskepleje. Efter mange år med udsætning af fisk, handler det i dag om at skabe naturlige gydepladser og gode levesteder i vandløbene. Deltagerne bruger deres nye viden til at pleje vandløbene i deres lokale områder.

"Jeg fik værktøjer til at lave de ting, jeg gik og drømte om, og allerede dagen efter det første kursus, tog jeg ud og fandt en bæk i Varde Å-systemet og gik i gang", fortæller Morten Rømer Holm fra Grindsted Sportsfiskerforening.

”Efter at have fundet nogle egnede strækninger ved bækken, tog jeg kontakt til de lokale landmænd og gik i dialog med kommunen. Alt det, vi havde lært, man skal starte med, når man vil lave et naturgenopretningsprojekt. Efter alt forarbejdet skrev jeg en høringsrapport. Projektet blev godkendt. Vi fik 20.000 kr. i støtte til at købe 30 kubikmeter gydegrus, og Varde Kommune stillede midler til maskinkraft til rådighed”.

Morten Rømer Holm er lystfisker og har i mange år hjulpet til i Grindsted Sportsfiskerforening med at fange moderfisk til videreavl af havørreder. Men efterhånden blev det tydeligt, at udsætning af fisk var en kortsigtet strategi til at få flere fisk i Varde Å-systemet. Noget måtte der gøres, tænkte han. Han vidste godt, at det ville give mest mening på lang sigt at lægge gydegrus i bækkene, så fiskene kunne gyde naturligt, men han vidste ikke hvordan.

Fra forskning til praktiske resultater

”Kurserne i vandløbsrestaurering er gode eksempler på, hvordan forskningsresultater kan gavne natur og miljø,” siger fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk fra DTU Aqua, der sammen med sin kollega Jan Nielsen har stået for kurserne, siden de startede for 15 år siden. Indhold, der er baseret på, hvad forskningen har vist, giver de bedste resultater. Uden ret mange mellemled giver de to fiskeeksperter deres viden videre om de flaskehalse, der begrænser bestandene. ”Det har mange gange været med til at sikre gode resultater for naturen og de mennesker, der restaurerer vandløb,” fortæller Finn Sivebæk.

”Deltagerne får en meget komplet viden, som de kan bruge, når de kommer tilbage til deres foreninger. Faktuelt ved vi, at der hvert eneste år bliver gennemført nye projekter af vores tidligere kursister. Med 98 kommuner i Danmark, kan du godt regne ud, at det spreder ringe i vandet, når vi uddanner en masse lystfiskere til at være gode samarbejdspartnere med kommunerne. Vi holder kontakten vedlige og fortsætter det gode samarbejde efterfølgende. Erfaringen har vist, at weekendkurserne på denne måde omsættes i rigtig mange gode naturprojekter landet over”. forklarer Finn Sivebæk.

Kurserne giver gejst

”Når folk gør noget i deres fritid, er det fordi, de brænder for det. Ofte bliver 20-30 medlemmer aktiveret, når en lystfiskerforening restaurerer et vandløb. Meget kan gå galt, men hvis der bliver gjort et grundigt forarbejde, er det ret sikkert, der kommer et positivt resultat ud af det,” siger Finn Sivebæk.

”Derfor giver det mening, at et eller flere medlemmer har fulgt kurserne, før en forening går i gang. På kurserne lærer deltagerne at aflæse vandløbene for, hvor det er bedst at sætte ind. Og de bliver godt rustet til at samarbejde med landmænd, kommuner og andre myndigheder.”

”Især grundkurset giver deltagerne gejst. De lærer noget teori, og så tager vi dem med ud at knokle med et konkret projekt. Tingene bliver gjort operationelle, og deltagerne finder ud af, at det ikke er mere indviklet end at følge vores råd og anbefalinger”, siger Finn Sivebæk.

”Det var slet ikke så skræmmende, og ret ligetil”, siger Morten Svarer, der deltog i grundkurset i foråret 2011 og det videregående kursus i efteråret 2014. Siden 2011 har han været med til flere vandrestaureringsprojekter omkring Århus, og han arbejder nu fuldtid med vandløb i Aarhus Kommune.

Begge kurser, som arrangeres af Danmarks Sportsfiskerforbund, varer en weekend med alt betalt. Det er de såkaldte fisketegnsmidler, som står for regningen, men så er der også krav om, at deltagerne er blevet indstillet af en sportsfiskerforening, så det er ikke hvem som helst, der kan deltage. Før kurset begynder, skal deltagerne også skrive under på en erklæring om, at de vil arbejde aktivt med vandløbsrestaurering de næste fem år

Synergi med det offentlige

Kommunerne arbejder med vandløbspleje, men det er kun godt, at foreningerne også arbejder med det, mener Finn Sivebæk. ”Derved bliver der samlet set gennemført mere. Der kan sagtens være 20 forskellige jordejere langs et vandløb, og det tager tid at kontakte dem alle sammen. Her er lystfiskerne ofte til stor hjælp. Det kan også være, at lystfiskerne kan søge penge fra fiskeplejemidlerne, og så kan kommunen stille maskiner til rådighed. Det er da synergi.”

”Der bliver ikke gennemført noget projekt uden accept fra alle lodsejerne, dvs. alle dem, som ejer arealer ned til vandløbene. For dem er det især vigtigt, at afvandingen af deres jorde ikke bliver forringet, men heldigvis er det muligt at genskabe bedre naturforhold uden at ødelægge vandløbenes evne til at aflede vand. Især når lodsejerne får forklaret, hvor omhyggeligt stederne er udvalgt, er de med på det”, fortæller Finn Sivebæk.

Morten Svarer har været ude at snakke med rigtigt mange lodsejere. Han fortæller, at ”man når rigtigt langt ved at gå ud og kigge på det sammen med lodsejeren. De ved sjældent, hvor lidt et vandløbsprojekt egentligt indebærer for dem.”

Fra udsætning til restaurering

Kurserne om vandløbsrestaurering indskriver sig i en historisk udvikling. Vandløbenes primære funktion har i en lang periode været set som at lede vand væk fra markerne. Man fjernede sten, rettede dem ud og gravede dem dybere, hvilket forringede eller ødelagde livsbetingelserne for fisk, dyr og planter. ”Vandløbene skulle bare lede vand væk så hurtigt og effektivt som muligt”, fortæller Finn Sivebæk. ”Danmark har 64.000 km vandløb, og der har været maskiner i over 90 procent af dem”.

Efterhånden begyndte man at se på vandløb med andre briller, og man blev mere bevidst om deres naturværdi. Man har udsat fisk i vandløb i næsten 100 år, men i takt med, at man genskaber bedre natur, falder behovet for udsætning af fisk. Efter mange år med opdræt og udsætning af fisk, prioriterer man i dag at forbedre fiskenes naturlige levesteder.

Fra idé til projekt

Morten Rømer Holm kan nu tænke tilbage på to kurser, der satte ham i stand til at gøre idé til handling. Endnu er det for tidligt at tjekke op på resultatet, men udsigten til flere havørreder i Varde Å er god, mener han.

Fotoserie fra kurset 2015

Du kan se en fotoserie fra det seneste grundkursus i vandløbsrestaurering her, hvor Morten bl.a. havde et indlæg med gode tips til de nye kursister: Se fotos fra kurset  


Yderligere oplysninger
Kontakt fiskeplejekonsulenterne Finn Sivebæk og Jan Nielsen. DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=fcad7a96-fc9f-4aef-9e77-525190aec7a4
18 APRIL 2024