Udsætning af torsk - DTU Aqua ønsker at kortlægge lystfiskeres fangster af flere fiskearter herunder torsk

Hjælp DTU Aqua med at indsamle viden om det danske rekreative fiskeri

tirsdag 19 aug 14
|
DTU Aqua indgår i samarbejde med kolleger fra de andre europæiske lande, hvor vi forsøger at kortlægge lystfiskeres fangster af blandt andet ål og torsk.

To gange årligt bliver tilfældigt udvalgte lyst- og fritidsfiskere kontaktet af Danmarks Statistik og interviewet om deres fiskeri og fangster det forgange halve år. Oplysningerne kan hjælpe os til nogle mere præcise bestandsvurderinger og dermed til et endnu bedre grundlag at rådgive fiskeriet ud fra.

Vi har dog brug for supplerende viden om fiskeriet efter en række arter, f.eks. i form af længdefordelinger for de fangede fisk. I den forbindelse efterlyses lystfiskere som har lyst til at registrere deres fangster og fisketure.

Har du mulighed og lyst til dette, så kontakt fiskeribiolog Hans Olesen på tlf 21154253 eller hjo@aqua.dtu.dk for yderligere info eller tilmelding.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=e1799a44-cadd-46e6-b9af-5e9aeaf603d6
19 APRIL 2024