Vådområde - Ørredsmolt ved afløb fra Egå Engsø

Vådområder kan påvirke de naturlige fiskebestande negativt

torsdag 19 jan 17
|

Otte år efter at vådområdet Egå Engsø blev anlagt, er den naturlige havørredbestand i Egå næsten væk. Vådområder kan dog godt anlægges sådan, at de er til gavn for fiskebestandene.

Egå Engsø ligger ca. 4 km fra Aarhus Bugt og blev i 2006 etableret som et vådområde til rensning af kvælstof under Vandmiljøplan II. Engsøen blev anlagt direkte i forbindelse med åen, så alt vandet fra Egå løber ind i søen. Det betyder, at alle unge havørreder (smolt) fra åen skal passere søen på deres vej mod havet, hvor havørrederne lever en del af deres voksenliv.

DTU Aqua har undersøgt fiskebestanden i området i to år før Egå Engsø blev anlagt og i otte år efter. Resultaterne af undersøgelserne viser:

  • at alle unge havørredsmolt kunne passere strækningen, inden søen blev anlagt.
  • at flertallet af smoltene fra de omkringliggende vandløb nu dør i søen, og at kun hver fjerde smolt finder gennem søen. Konsekvensen er, at den naturlige havørredbestand i Egå stort set er forsvundet.

Resultaterne af DTU Aquas undersøgelser er netop blevet publiceret i det internationale tidsskrift ”River Research and Applications”, dec. 2016. Artiklen kan kun læses, hvis man har abonnement, og derfor bringer vi her et sammendrag af konklusionerne.

Vådområde - Undersøgelse af smoltnedtræk igennem Egå Engsø

Smoltene bliver også forsinket i søen

Før søen blev anlagt, tog det i gennemsnit smoltene ca. ½ døgn at vandre gennem den strækning af åen, hvor søen senere blev anlagt. Nu er deres gennemsnitlige opholdstid i området øget til næsten seks døgn – målt på de smolt, der finder gennem søen.

Forsinkelsen betyder bl.a., at smoltene er særligt udsatte for at blive ædt af rovdyr som gedde og skarv, der lever og jager i søområdet.

De ørreder, der ikke finder gennem den lavvandede sø, kan ikke overleve i søen om sommeren, hvor vandet bliver varmt og fyldt med alger.

Den store dødelighed i søen forhindrer nu, at der kan være en selvreproducerende bestand af havørred i Egå.

Vådområder behøver ikke at skade de naturlige fiskebestande

Som følge af ”Fødevare- og landbrugspakken” fra december 2015 forventes der anlagt mange vådområder ved vandløbene i de kommende år med det formål at rense for vandets indhold af næringsstoffer.

Undersøgelserne i Egå Engsø og andre vådområder viser, at vådområder kan påvirke de naturlige fiskebestande i et vandsystem – både positivt og negativt, afhængigt af vådområdetypen.

Hvis man vil tage hensyn til naturlige fiskebestande er det afgørende, at man anlægger vådområder på en måde, så vilkårene for de naturlige fiskebestande ikke bliver forringet. Et vådområdeprojekt kan ligefrem forbedre de naturlige fiskebestande i vandløbene, hvis de naturlige forhold i ådalen så vidt muligt genskabes. Det kan ske ved at hæve vandløbets bund med gydestryg for laksefisk, så der opstår en naturlig dynamik mellem vandløbet og dets omgivelser med naturlige, periodevise oversvømmelser i ådalen.

Naturlige fiskebestande er grundlag for et godt fiskeri

Havørred og laks er eftertragtede arter i det rekreative fiskeri i Danmark, og muligheden for et godt fiskeri tiltrækker bl.a. turister. Derfor kan store naturlige ørred- og laksebestande medvirke til at skabe øgede indtægter for samfundet. Dette er en væsentlig del af grundlaget for fisketurismeprojekter ved de jyske laksevandløb og andre steder, f.eks. ved projekterne Havørred Fyn, Havørred Limfjorden og Fishing Zealand.

For at sikre naturlige fiskebestande i vandløbene og mulighed for fiskeri anbefaler DTU Aqua derfor, at der tages hensyn til de naturlige bestande af laksefisk ved vådområder, både eksisterende og planlagte vådområder, så man ikke forringer fiskenes muligheder for at foretage de livsnødvendige vandringer fra vandløbene til havet og tilbage igen.

Faktaboks om smoltundersøgelserne

DTU Aqua har anvendt forskellige typer elektroniske mærker til at registrere ørredernes vandringer rundt i Egå og Egå Engsø. Alle mærker har deres eget ”nummer”, så hver mærket fisk er blevet fulgt individuelt.

I projektet er i alt 5.283 vilde ørreder fra åen blevet fanget og mærket med såkaldte PIT-mærker, og 100 andre ørreder er blevet mærket med radiosendere og akustiske mærker. Fiskenes vandringer er herefter registreret med lytteantenner op- og nedstrøms søen eller pejlet manuelt.

Henvendelser omkring undersøgelsen kan rettes til Anders Koed.

Af Michael Schwinn, Jan Nielsen og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Se en film om smolttabet I Egå Engsø 

Se en film om et vådområde ved en genslynget Omme Å, hvor fiskebestanden blev større, efter vådområdet blev lavet

Læs mere om vådområder, ørreder og elektroniske fiskemærker:

http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/vaadomraade

http://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/oerred

http://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fiskemaerker

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=9ff8fd85-7f3f-44d0-9791-a841f158e930
19 APRIL 2024