Skrubbe

Skrubbe
Skrubbe (Platichthys flesus)

Skrubben tilhører gruppen af højrevendte fladfisk - det vil sige fisk, som har begge øjne på højre side af kroppen. En del skrubber er ikke desto mindre venstrevendte og har altså begge øjne på venstre side.

Udseende

Skrubben kendes på en række benknuder langs sidelinjen og uregelmæssige røde pletter, men ellers kan udseendet variere meget.

Generelt er hunnerne større end hannerne i den samme aldersgruppe - en forskel der bliver større med alderen.

Skrubber bliver sjældent over 7-8 år. Fiskene er da omkring 40 centimeter lange og vejer cirka 1 kilo.

Udbredelse

Skrubben findes stort set overalt i de indre danske farvande. Hyppigheden stiger fra Kattegat mod Østersøen. I Nordsøen er skrubben ikke så almindelig og findes her primært i Vadehavet. Den er forholdsvis sjælden i Skagerrak.

Undersøgelser fra DTU Aqua har vist, at der er store forskelle på arvematerialet hos skrubber fra Nordsøen og Østersøen. De store forskelle på skrubber fra forskellige områder tyder på, at skrubberne har brug for vidt forskellige gener for at kunne overleve i deres hjemlige miljø.

Fjorde og brakvandsområder er vigtige opvækstområder for unge skrubber, og fjordskrubber er ofte af en bedre kvalitet end havskrubber, f.eks. fordi de er mere kødfulde. DTU Aqua har undersøgt, om det kan skyldes genetiske forskelle, men resultaterne tyder på, at fjordskrubber fra Ringkøbing Fjord ikke er genetisk forskellige fra havskrubber i Nordsøen. Den gode kvalitet af skrubberne i fjorden skyldes derfor snarere gode opvækstforhold.

Skrubber klarer sig fint i vand med lav saltholdighed (brakvand), og skrubben er en af de få saltvandsfisk, der kan træffes flere kilometer oppe i vandløbene, hvor man ofte ser de unge skrubber.

Skrubben er mere tolerant over for høje temperaturer og svingninger i saltholdighed end den nærtbeslægtede rødspætte. Det gør skrubben i stand til at udnytte andre opvækstområder, så den undgår at skulle konkurrere så meget med rødspætten om føden.

Levesteder

Skrubben foretrækker sand- og mudderbund uden vegetation. Her kan skrubben ligge nedgravet det meste af dagen.

Om natten træffes den frit i vandet. Denne adfærd er også set hos andre fladfisk og kan skyldes jagt på føde eller udnyttelse af vandstrømme til transport.

Voksne skrubber foretager regelmæssige årstidsbestemte vandringer mellem ædepladser og gydepladser. Foråret og sommeren bruges til fødesøgning nær kysten. Vinteren er fasteperiode, hvor skrubben trækker ud på dybere vand for at overvintre og gyde.

Føde

Skrubben er mest aktiv ved solopgang, solnedgang og i forbindelse med højvande, som er de tidspunkter, hvor den især leder efter føde. Føden består overvejende af børsteorme, krebsdyr og muslinger. I brakvand og ferskvand kan skrubben også tage insektlarver og insekter.

Kønsmodning

Hannen kønsmodnes som 3-årig og er da 20-25 centimeter lang. Hunnen bliver kønsmoden som 4-årig og har da en længde på 20-35 centimeter. Der er dog også observeret kønsmodne hanner, der ikke er mere end 1-2 år gamle. Denne dramatiske forskydning af tidspunktet for kønsmodningen er også set hos rødspætter i danske farvande.

Gydning 

Normalt gyder skrubben om vinteren og i det tidlige forår.

Gydningen foregår frit i vandmasserne på 20-100 meters dybde et stykke fra kysten. I den inderste Østersø findes dog skrubber, der er tilpassede den lave saltholdighed, og som gyder direkte på bunden ved kysten på 2-22 meters dybde. Hvis æggene blev gydt på dybt vand i den inderste Østersø, ville de synke til bunds og gå til grunde pga. iltmangel. Den ændrede gydestrategi opfattes derfor som en vigtig tilpasning til de specielle forhold i Østersøen.

Selvom skrubben generelt gyder et par måneder senere end rødspætten, overlapper de to arters gydeperioder i nogle måneder, og i denne periode kan de to arter få levedygtigt afkom med hinanden. Afkommet kan yngle, men det lykkes af en eller anden grund ikke særligt godt i naturen. I visse tilfælde kan hybriderne udgøre op mod 10 procent af skrubbene på en lokalitet, mens afkom fra hybriderne sjældent forekommer.

Yngel

Efter gydningen transporteres skrubbens æg og larver med havstrømme ind til opvækstområderne ved kysten. Forvandlingen til det bundlevende stadie sker ofte inden ankomsten til opvækstområderne først på sommeren.

De første to somre tilbringer de unge skrubber på helt lavt vand, mens de søger ud på dybere vand om vinteren. Væksten er meget varierende og afhænger bl.a. af lokalitet og temperatur. I et godt opvækstområde har skrubberne en længde på 8-10 centimeter den første vinter. De unge skrubber bliver især spist af isinger, torsk, krabber, skarver og sæler, men hesterejer kan også tage mange af de helt små fisk.

Som 2-årig forlader skrubben de helt lavvandede og ferske lokaliteter, og kun nogle vender tilbage til helt lavt vand efter den første gydning. De voksne skrubber kommer dog stadig regelmæssigt ind på lavt vand, når de søger efter føde.

Af Jakob Hemmer Hansen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

http://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/skrubbe
24 NOVEMBER 2017