Laksekvote 2015 - Springende hanlaks fra vestjydsk vandløb

Laksekvoter for fiskesæsonen 2016

Laksekvoter for 2016. Her vil du blive informeret om laksekvoterne for 2016. Foreningerne der ønsker at få tildelt en laksekvote skal årligt ansøge NaturErhvervstyrelsen om tilladelse til hjemtagning af laks.

Ansøgningsfrist er senest den 15. januar 2016 i henhold til bekendtgørelser for området.

NaturErhvervstyrelsen udsender tilladelserne til foreningerne således, at alle foreninger modtager brevet, samme dag, nemlig tirsdag den 16. februar 2016. Et døgn efter, at formændene har modtaget svar på kvoter fra NaturErhvervstyrelsen vil DTU Aqua udsende nyheder om kvoterne og baggrunden for kvotetildelingen. 

En forudsætning for at en sammenslutning af fiskeriberettigede kan få tildelt en laksekvote er at de bidrager til den lokale fiskepleje med konkrete initiativer som gavner laksebestanden

Laksekvoter og regler for fiskeri for de enkelte vandløb for fiskesæsonen 2016:

Herunder kan du læse om, hvordan biologerne i praksis fastsætter størrelsen på laksekvoterne i de enkelte vandløb.

Kendskab til laksebestandene og laksens biologi er nødvendigt, når man fastlægger kvoter

Biologerne fastsætter årligt hvor mange laks, man kan hjemtage fra de enkelte vandløb og i denne vurdering er der mange faktorer, som spiller ind. 

Først sent om efteråret har man reelt mulighed for at beregne antallet af laks, der er vandret op i de enkelte vandløb.  Udfordringen for biologerne er imidlertid, at de skal fastlægge en kvote allerede inden opgangen reelt er påbegyndt. Det dilemma er kendt indenfor forvaltning af både fiske- og vildtbestande.

Kendskab til laksens biologi og de faktorer, der regulerer bestandene er derfor helt afgørende, når man tilrettelægger kvoter på laks.

Indrapportering af laksefangster er værdifulde oplysninger

Når man fisker laks i de store vandløb fra Storå i nord til Vidå i syd er der krav om, at alle fangster bliver indrapporteret. De indsamlede data giver nemlig et fingerpeg om opgangen af laks de efterfølgende år. Eksempelvis indikerer en stor fangst af de såkaldte grilse, altså smålaks med kun et år i havet, at disse laks stammer fra et år med et forholdsvis stort smoltudtræk.

Da nogle af laksene opholder sig 2 år eller mere i havet, kan man have en forventning om, at et godt grilse-år bliver efterfulgt af år med en god opgang af de noget større laks. Dette har biologerne generelt observeret i de vestjyske vandløb og kan derfor bedre forudsige opgangen, hvilket understreger værdien af de indrapporterede fangstdata.

Årlige bestandsundersøgelser giver tal for den samlede mængde laks i et vandløb

DTU Aqua undersøger hvert år opgangen af laks i udvalgte vandsystemer. Det er især Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, der indgår i dette undersøgelsesprogram. Resultaterne indgår som grunddata i de årlige beregninger af laksekvoter.

Endvidere opfisker sportsfiskerforeninger hvert efterår laksemoderfisk i alle de nævnte vandløb og data fra denne indsats indgår også i den samlede vurdering af bestandsstørrelsen.

Af Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

http://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/laks/laksekvote/laksekvote-2016
30 MAJ 2016