Karper kan lige som brasen suge bundmateriale ind i munden og si føden fra ved hjælp af gællegitterstavene.
En altæder inden for sit felt
Karpen lever mest af smådyr i form af fritsvømmende dyreplankton og de smådyr (fx insekter og snegle), der lever på planter samt på og i bunden.
Det hænder også, at karpen spiser planter, og den kan også tage insekter og andre smådyr fra overfladen.
Som regel æder den det, der er mest af på et givet tidspunkt. Læs mere om karpens generelle fødevalg.
Ynglens fødevalg
Da karpeynglen er ganske lille, når den begynder at æde, må den æde noget, der er tilsvarende småt. Men ynglen skifter til noget større, så snart det er muligt. Læs mere om karpeynglens fødevalg.
Bunddyr er vigtige
De større karper vil helst æde bunddyr, men hvis der fx er mange dyreplankton, kan den fødekilde blive den vigtigste i en kortere eller længere periode.
Når en karpe er blevet rigtig stor, kan den ikke æde dyreplankton mere. De er simpelthen for små. Læs mere om den voksne karpes fødevalg.
Fødesøgning på flere måder
Karpen har flere forskellige og tydeligt adskilte teknikker til at æde. Valget af teknik afhænger af, hvilken type bytte, den skal æde. Den ene teknik er den, lystfiskeren oplever, hvor karpen målrettet angriber et specifikt udvalgt fødeemne. Læs mere om karpens fødesøgningsteknik.
Døgnrytmen hos karpen afhænger af årstiden
Karpen er oprindeligt tilpasset et varmere klima end her i landet. Derfor påvirkes dens aktivitetsmønster markant af vinterens lave temperaturer, der kan få karperne til at gå i en slags dvale.
Også på andre årstider bliver døgnrytmen påvirket af karpens behov for varme. Læs mere om årstidernes betydning for karpens døgnrytme.
Af Søren Berg, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.