Brasenens formering

Brasenhan med gydeknopper
Sidst på foråret omkring gydetidspunktet får de store brasenhanner gydeknopper på hovedet.

Brasenen gyder i maj-juni

Brasenen gyder sent på foråret, ofte sidst i maj eller i løbet af juni. Vandtemperaturen skal være mindst 12-15 grader, før gydningen begynder. Læs mere om brasenens gydetidspunkt og krav til temperatur.   

Gydning på lavt vand med vegetation

Legen foregår i lavvandede områder. Gydningen foregår enten over områder, hvor der findes vegetation, eller på stenbund. Derfor kan brasenens gydning sagtens lade sig gøre i søer, hvor der ingen vegetation er. Læs mere om, hvor brasen gyder.  

Hannen forsvarer territorier

Hunnen kan lægge mange æg, op til 500.000. Æggene er små og klæbende. Hannen udvælger et territorium, som den forsvarer over for andre hanner. Læs mere om, hvordan brasenen gyder.  

Af Lene Jacobsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. 

https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/brasen/formering
19 APRIL 2024