Indvandring af åleyngel til danske ferskvandsområder

På denne side kan du læse mere om:

Ålefaring

Udtrykket 'ålefaring' blev tidligere anvendt til at beskrive den situation, at åleyngel i en lind strøm søgte fra kystområderne op i vandløbene. De spæde glasål kunne iagttages svømmende i vandsøjlen fra april til ind i juli måned. Ålefaringen kunne ses i å-mundinger og ved sluser for eksempel mellem fjord og hav. 

Fænomenet var almindeligt indtil 1970'erne, men i dag er mængden af åleyngel gået stærkt tilbage, og på europæisk plan udgør mængden af yngel i dag kun få procent af, hvad den gjorde omkring 1980. 

I 2007 vedtog EU-Kommissionen en forordning, som forpligter det enkelte medlemsland til at øge mængden af voksne ål (blankål), der vandrer mod gydepladserne i Sargassohavet. Målet er, at en større gydebestand i Sargassohavet vil øge mængden af yngel, som kommer til Europas kyster. 

De kommende år vil biologerne derfor nøje overvåge, hvordan ålebestanden udvikler sig. 

Historiske yngelfiskerier efter ål

I årene 1967-1988 var der i Danmark et antal licensbaserede glasål- og yngelfiskerier, der opfiskede ål i ferskvand. Fangsten foregik med fælder opstillet ved opstemninger eller lignende. Det foregik på den måde, at alle indfangede ål blev fordelt således at nogle skulle udsættes opstrøms fangstindretning og de øvrige måtte anvendes til udsætning i andre vandløb eller søer, hvor man ønskede en større bestand af ål. 

Ved sluserne ved Højer og Ballum i Vadehavet foregik der et egentligt glasålsfiskeri. I løbet af 1970'erne blev der gennemsnitligt opfisket mere end 500 kilo glasål pr. år alene ved Højer Sluse. I 1989-90 var fangsten skrumpet til mindre end 10 kilo årligt, hvorefter fiskeriet lukkede. 

Der foregik fiskeri efter åleyngel i Stadil Fjord, i Ballum, Holstebro og Kattinge-Søerne og i Arresø Kanal fra 1967, indtil de blev lukket i 1987-90 på grund af den faldende mængde af yngel og risikoen for at sprede svømmeblæreparasitten Anguillicola crassus, som blev indført i 1980'erne. Yngelfiskeriet ved Arresø Kanal i Frederiksværk var særlig givtigt. Her blev der i løbet af 1970'erne fanget mellem 6 og 12 tons yngel hvert år.  

Figur over licensbaserede ålefiskerier
Fangsten af pigmenterede småål på 0,5-10 gram i perioden 1967-1990.

  

Figur over fangst af glasål ved Højer og Ballum
Fangst af glasål på 0,3 gram ved Højer og Ballum Sluser i perioden 1967-1990.

Nuværende undersøgelser af åleyngel

Opgangen af ål til ferskvand undersøges årligt i tre vandsystemer, der udmunder i henholdsvis Vadehavet, Kattegat og Lillebælt. I Kattegat og Lillebælt vurderes opgangen ved hjælp af ålepasfælder ved vandkraftværkerne i Kolding Å og Gudenå. På Jyllands vestkyst følges opgangen i Vester Vedsted Bæk. 

Ålepasfælderne tømmes dagligt eller ugentligt. I Vester Vedsted Bæk foretages elektrofiskeri 4 gange på 4 stationer i vandsystemet. Første gang i maj og sidste gang i begyndelsen af november.   

Resultater fra Vadehavet og Lillebælt

Undersøgelserne i Vester Vedsted Bæk og i Kolding Å giver et entydigt billede af indvandringen. På disse kystnære stationer, der ligger 1-7 km fra havet, er opgangen af ål faldet til under 5 % af niveauet for 20-30 år siden. 

Indvandret åleyngel, Harteværket, Kolding Å 
Mængden af indvandrende små ål målt ved Harteværket ved Kolding Å.  

 
 Figur over åleyngel pr. m2 ved Tangeværket
Ål pr. kvadratmeter i Vester Vedsted Bæk, som udmunder i Vadehavet. Omkring 1980 var der op til 13 ål pr. kvadratmeter. I de seneste år er tætheden faldet til 0,5 ål pr. m2. Søjlen angiver den gennemsnitlige tæthed hen over året, og linjen den største observerede tæthed af de 4 befiskninger fra maj til november. 

Resultater fra Kattegat

Ved Tangeværket i Gudenåen har opgangen af ål været målt siden 1980. Opgangen på denne station er svingende med en svagt faldende tendens. 

En væsentlig forskel på denne station og stationerne i Kolding Å og Vester Vedsted Bæk er, at Tangeværket ligger væsentlig længere fra kysten, ca. 40 km fra bunden af Randers Fjord. Det betyder, at det i langt højere grad er åens bestand af småål, som vandrer op gennem ålepassene, og opgangen afspejler ikke kun den sidste årgang, men flere årgange, der vandrer forbi Tangeværket. 

Vandringen stimuleres af høj vandtemperatur, høj vandføring og en høj tæthed af ål. Når disse forhold er gunstige, kan man forvente en stor opgang af ål. Eksempelvis blev der i 2006 målt en samlet opgang på 122 kilo åleyngel, men godt halvdelen (62 kilo åleyngel) vandrede op over tre dage i perioden 6.-9. juli.  

Figur over indvandret åleyngel i Gudenå 
Mængden af indvandrende små ål til Gudenåen (Tangeværket) 1967-2007.  

 

Figur over åleyngel ved Tangeværket
Åleyngel, der har passeret Tangeværket i perioden fra den 17. juni til den 28. august 2006.

  

Ålens livscyklus

Ålens gydeområder antages at ligge i Sargassohavet i det sydvestlige hjørne af Atlanterhavet. Her foregår gydningen fra det tidlige forår til ud på sommeren. 

Den spæde åleyngel ankommer til de danske kystområder i løbet af vinteren og det tidlige forår. I februar og marts findes den i Skagerrak og det nordlige Kattegat. Ynglen er bragt hertil af de fremherskende strømsystemer Golfstrømmen, og har tilbagelagt en afstand af cirka 5.000 kilometer. 

Ved ankomsten er ynglen 1-2 år gammel og er helt gennemsigtig og kaldes derfor glasål. De små ål lever enten langs kysterne eller vandrer op i åer, bække og søer. Indvandringen til ferskvand foregår, når vandtemperaturen er over 10°C, sædvanligvis fra april til ud på sommeren. Ålene forvandles hen over foråret og sommeren fra pelagiske (frit svømmende) glasål til gule bundlevende ål.


Af Michael Ingeman Pedersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.


http://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/aal/formering/indvandring
23 NOVEMBER 2017